Inspiration til dit nye hjemmekontor

Hvis der er noget, de seneste par år har lært os, så er det, at hjemmearbejde slet ikke er så slemt alligevel. Arbejdsgivere har været lidt i tvivl om, resultaterne af ens arbejde var lige så gode, når man ikke mødte fysisk op. Det har flere steder vist sig, at medarbejderne er langt mere produktive end tidligere.

Derfor er flere arbejdspladser rykket hjem og netop derfor er det vigtigt, at du får skabt et godt rum med gode rammer til at arbejde i.

Find en rolig og ryddelig plads

Det hele starter med at vælge det rette sted. Helst med et vindue for at lukke sollyset ind, der både er godt for krop og sind. Desuden er det rart at kunne kigge ud, når man tænker.

Selvfølgelig vil det allerbedste være, at du har et ledigt værelse, som ingen kommer til at savne. For så er det bare med at komme i gang med indretningen.

Men har du ikke et ledigt værelse, så er det en idé at vælge et hjørne i soveværelset. Det at kunne lukke døren viser nemlig resten af familien, at du ikke vil forstyrres.

Den sidste mulighed er et hjørne i stuen, hvor du gør det klart, at du ikke vil forstyrres så længe, du sidder ved skrivebordet. Du kan sætte en reol op, som får hjørnet til at føles mere som dit eget rum.

Andre læste også:  Vælg det rette ventilationsanlæg til din bolig

Undgå distraktioner på hjemmearbejdspladsen

Mange tænker ikke over vigtigheden ved at have et fast sted at arbejde. Det hele bliver en vane: At lave en kop kaffe, sætte dig på kontoret, tjekke dagens arbejde osv.

Når vanen først er skabt, så kan det næsten være ødelæggende for din produktion at slæbe computeren hen foran fjernsynet eller ud i køkkenet. Lige så ødelæggende som alle andre distraherende elementer.

Din hjemmearbejdsplads skal være et sted, hvor du kan koncentrere dig i lang tid ad gangen. Arbejder du bedst med lidt musik i baggrunden eller har du brug for mobilen i dit arbejde, så behøver du selvfølgelig ikke skille dig af med disse ting. Larm fra en der støvsuger eller børnene der rumsterer rundt med sine venner, bliver derimod hurtig et distraherende element.

Netop derfor er det rigtig godt at få skabt et godt rum at arbejde i, inden du begynder at brokke dig over larmen udefra.

Med disse ting på plads kan din hjemmearbejdsplads hurtig blive et hyggeligt sted at være.

Redaktionen Forfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *