Få en dejlig nattesøvn i det fri med godt udstyr

Det er skønt at bruge tid i naturen og virkelig komme ned i gear. Måske er det først for nyligt, du har fået øjnene op for friluftslivet – måske er det noget, du har dyrket i mange år. Uanset hvad, er det vigtigt, at du er godt udstyret, når du tager på tur.

Mange tænker automatisk på telte og rygsække, når de skal investere i friluftsudstyr, og selvom de naturligvis også er vigtige, er det langt fra det eneste, du skal have styr på. Hvis du har valgt at tage på en tur, der involverer overnatning i det fri, er det vigtigt, at du kan holde dig varm i løbet af natten. Her er det en god idé at få investeret i en smart letvægts sovepose.

Reklame
18+ | Spil med omtanke | StopSpillet.dk | ROFUS.nu

Indholdsfortegnelse

Gør det nemt med en letvægts sovepose

En letvægts sovepose med dunisolering kan pakkes sammen, så den bliver meget kompakt. På den måde undgår du at skulle bruge det halve af din rygsæk på at have soveposen med. Samtidig betyder dens meget lave vægt, at du ikke belaster dig selv mere end højst nødvendigt. Det er ikke nødvendigvis noget, du tænker over på kortere ture, men på lange vandreture med flere overnatninger eller en backpacking-rejse er det vigtigt, at din oppakning ikke er for tung.

Andre læste også:  Opnå sikker adgang til højder med forskellige typer stilladser

Vælg den rigtige sovepose

Letvægts soveposer er, ligesom andre typer af soveposer inddelt efter, ved hvilke temperaturer de er behagelige at sove i. Grundlæggende er det naturligvis din egen kropsvarme, der holdes inde i soveposen, men der er forskel på, hvor meget de isolerer og hjælper dig med at holde på denne varme.

Påtænker du overnatninger i for eksempel Norge i løbet af vinterhalvåret, kan det være en idé at investere i en sovepose, der kan klare en del minusgrader. Tænker du omvendt kun at skulle på sommerture eller at bruge din nye sovepose indenfor, er det ikke nødvendigt med en vintersovepose. Det er snarere rart at vælge en åndbar en, du ikke kommer til at svede i.

Reklame
18+ | Spil med omtanke | StopSpillet.dk | ROFUS.nu

Fuldend dit udvalg af sovegrej

Når først du har fundet en sovepose, der lever op til dine behov, kan du begynde at kigge på, hvad du ellers har brug for. Har du for eksempel styr på et godt underlag? Her er der flere forskellige veje at gå.

En mulighed er at vælge et skumunderlag med folie, der holder effektivt på varmen. De er foldbare og er klar til at sove på, så snart du har foldet det ud – det kan klares på ganske få sekunder, hvilket mange finder praktisk. Til gengæld fylder de også en anelse, og du kan få brug for at spænde det uden på rygsækken.

Andre læste også:  Sådan indretter du en stilren stue

Et alternativ er en oppustelig madras, som godt nok lige tager et minut eller to længere at gøre klar, men som til gengæld fylder væsentligt mindre i rygsækken. Underlaget er inddelt i små sektioner, der hver især pustes op, og som sørger for, du ikke afgiver varme direkte til jorden under dig.

Med en god letvægts sovepose, et velvalgt underlag og måske en kompakt, oppustelig hovedpude er du langt i forhold til at sikre en god nats søvn i det fri.

Bygoghus.dk Forfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *