Er du ved at udarbejde en plan for, hvordan din have og terrasse skal se ud? Måske har huset allerede fået den helt store tur, så den efterhånden passer fuldstændig i dit kram og lever op til alle dine drømme. Så er det måske også på tide, at udendørsområderne bliver shinet op, så de passer til resten af boligen. Udendørsområder kan være lige så vigtige som det indendørs, og specielt på dage med godt vejr er det med garanti noget, I nyder godt af.
Selvfølgelig er jeres have vigtig, og I har sikkert allerede været i gang med at kigge græssorter, bede og planter, og hvis der er børn i huset, kan det være, at gyngestativer og en trampolin også står højt på ønskelisten. Men hvad med jeres terrasse?
Terrassen kan hurtigt blive et samlingspunkt for hele familien. Det er her, I kan have et lækkert havebord med stole, som I kan sidde ved og spille kortspil, eller I kan flytte aftensmaden udendørs og grille. Der er uendeligt med muligheder, men det bliver bare lidt federe, når man har et lækkert område at opholde sig i.
Find skygge for solen
Selvom Danmark sjældent oplever sydeuropæiske tilstande, når det kommer til sol, kan man sagtens opleve, at den skinner klart, og at det kan være svært at finde skygge på terrassen. Hvis I ikke har et udhæng eller på anden måde mulighed for at finde skygge på terrassen, er en markise måske løsningen. Der findes alverdens former for markiser, men nogle gange er det godt at holde sig til en model, man ved, der fungerer.
Noget af det, I er nødt til at kigge på, er den størrelse, I har brug for. Tit vil man tilpasse den til et vinduesparti under, så den både kan skygge ved et terrassebord udenfor, men at den også kan slås ud, når I sidder indenfor, hvor den på samme måde vil give noget skygge.
I et hus med god isolering og en solside, der virkelig siger sparto, kan det være svært at føle, man kan køle stuen ordentligt ned på en varm dag, og så kan det altså godt betale sig at have markisen fremme. Det giver skygge, men det kræver ikke, at I ruller ned for gardinerne og mister en masse lys i jeres hjem.
Giv resten af terrassen liv
Hvor stor er jeres terrasse? Hvis der er tale om en mindre en af slagsen eller måske en altan, er det ikke sikkert, der er plads til ret meget andet end et lille bord og et par stole under markisen, men har I en større terrasse med bedre plads, kan det være, I kan få plads til andre lækre ting også.
Hvis I godt kan lide bare at sidde og slappe af og måske nyde et glas vin, kan I med fordel kigge på liggestole eller loungemøbler, der kan gøre en eftermiddag på terrassen i solen endnu bedre. Det er noget, I med garanti vil takke jer selv for. I kan altid finde inspiration til, hvordan terrassen skal se ud online.