Smart homes bliver mere og mere udbredt i den danske befolkning, og stadig flere mennesker tager de særdeles brugervenlige og lette løsninger til sig. Mange hjem har nu fået opdateret flere forskellige hverdagsvaner i hjemmet med smart home-løsninger, som blot er med til at effektivisere og optimere de forskellige processer i huset eller lejligheden. I denne artikel kaster vi et blik, hvad vi kan vente af nye smart home-tilføjelser til hjemmet i 2023.
Indholdsfortegnelse
Flere smart home-enheder, større risiko for cyberkriminalitet
I takt med at de danske hjem får stadig flere smart home-enheder koblet på netværket, vil netværket naturligvis blive belastet. Men der er også en ekstra hage ved udviklingen, som kan have store konsekvenser: cybersikkerheden. Med flere enheder på netværket blotter man sin online tilstedeværelse, medmindre man beskytter sig. En måde at skabe øget sikkerhed på er at bruge en VPN, som kan beskytte de forbundne enheder med kryptering. Visse VPN-tjenester kommer med ekstra funktioner, som for eksempel Threat Protection; en funktion, der kan advare brugeren om falske eller malware-inficerede hjemmesider, før man klikker på dem. Og en funktion, der kan scanne filer for eventuel virus og malware, før du vælger at downloade dem. På den måde kan du gå sikrere ind i 2023 med stadig flere fantastiske smart home-løsninger i dit hjem.
Døråbning med mobiltelefonen
Selvom teknologien ikke er ny, så er den stadig ikke helt landet i de danske hjem. Men faktum er, at Europa og resten af verden så småt er ved at implementere smartlåse på deres hjems hoveddøre. Her er der tale om solide elektroniske låse, der kan tale med dit netværk og din mobiltelefon på en og samme tid. Polske Tedee er en af de virksomheder, som har videreudviklet en solid og brugervenlig lås, der kan betjenes via din mobiltelefon. Enten via kode eller ganske enkelt via et åbent signal, der sørger for, at døren åbner, når du er indenfor et par meters rækkevidde. På den måde vil det ikke længere være et problem at komme hjem med favnen fuld af indkøbsvarer.
Udvidet smartkøleskab med ekstra intelligens
Vi husker sikkert alle, da de amerikansk-inspirerede køleskabe med indbyggede isterningemaskiner ramte det danske marked. 2023 og de kommende år vil dog se en radikal udvidelse af køleskabets egenskaber. Der produceres nu hårde hvidevarer, som kan fortælle dig, hvornår fløden eller mælken har ramt sidste holdbarhedsdato, og køleskabe med indbyggede webkameraer, som kan slås til og bruges, når du er ude at handle. På den måde vil du altid have overblikket over. hvad du har, og hvad du netop bør købe, når du er ude at handle.
Nye wi-fi-forstærkere kan understøtte de nye kraftige smart homes
Udvidelsen af smart homes betyder også forøgelse af antallet af smart home gadgets. Og med forøgelsen af gadgets kommer også et ekstra pres på det pågældende hjemmenetværk. En almindelig router vil kunne løbe ind i problemer med at sende signalet ordentligt rundt i husstanden, hvis der eksempelvis pludselig er 20-30 nye enheder i hjemmet. Men det problem kan nu klares med en wi-fi-forstærker, som kan understøtte routeren ved at forlænge internet-signalet i hele husstanden.
Nye smart-enheder har kontrol med husets energi
Vi lever i en tid med stigende energipriser, som efterhånden har nået et punkt, hvor det påvirker ethvert hjems økonomi. Men også her vil smart-enheder kunne tilbyde en hjælpende hånd. Der findes i dag et væld af forskellige smarttermostater, som kan kontrollere vand og varme på en intelligent og økonomisk måde, så man derigennem vil kunne spare penge og energi på ugentlig basis. Der findes i dag også flere forskellige apps, som kan bruges i ethvert smart home til at følge de aktuelle strømpriser på markedet. Disse apps fortæller dig også, hvornår strømmen eventuelt bliver billigere i løbet af døgnet, hvorfor du her med fordel kan indstille dit smart homes opvaskemaskine til at starte eventuelt om natten, når strømmen er billigst
Følg dit strømforbrug i realtid ned på sekundet
Udover apps der kan vise, hvor de danske strømpriser er billigst, så kan du også nu tilkøbe forskellige smartmåler-kort til din elmåler, som kan videresende signal til din mobile enhed om de aktuelle forbrug. Danske Watts har blandt andet udviklet et såkaldt live kort, som kan sættes ind i elmåleren og tale direkte med din smartphone eller tablet via en app. På den måde vil man for første gang nogensinde kunne få komplet indblik i sit aktuelle elforbrug helt ned på sekundet. Tænder du en elkoger, vil du kunne aflæse det øjeblikkeligt i appen.
