Sådan hjælper din boligadvokat

Bedøm artikel

Når du skal købe et hus eller en lejlighed, står du overfor en stor investering. For mange er et boligkøb den største økonomiske beslutning, de har truffet og det er derfor vigtigt, at den bliver truffet ud fra de rette forudsætninger. Det kan imidlertid være meget svært at overskue en bolighandel med alle de tilhørende dokumenter. Derfor er det en rigtig god ide at alliere sig med en boligadvokat, der kan føre dig trygt igennem det, der kan virke som hajfyldte farvande for dig som køber. For der er en del ting, der skal være i orden og det kræver et godt overblik. Det kan boligadvokaten give dig, fordi hun eller han har erfaring med og viden om hele købsprocessen samt de aspekter, der følger med såsom servitutter, skøde, tilstandsrapport, elinstallationsrapport, ejerskifteforsikring mv. Boligadvokaten kan hjælpe dig med at komme uden om de faldgruber en bolighandel kan indeholde og på den måde sikre dig en god og tryg handel.

Advokatforbeholdet

Nogle gange kan man som køber føle, at man må slå til hurtigt i forhold til en bolig. Måske har du prøvet adskillige gange, at du ikke fik den bolig du ønskede, fordi en anden køber var hurtigere. Derfor er det ikke altid at køberen har fået kontaktet en boligadvokat, når de underskriver købskontrakten. Det kan føre til økonomiske ærgrelser mm., hvis der senere hen viser sig at være aspekter af handlen, der ikke var så hensigtsmæssige for dig som køber. Det kan du dog komme ud over ved at kræve, at der indsættes et advokatforbehold i købskontrakten. Indeholder kontrakten et sådan betyder det, at din underskrift kun er gældende, hvis din advokat siger god for aftalen. Det vil sige, at efter du har skrevet under, kan du få en boligadvokat til at gennemgå købsaftalen. Finder advokaten forhold, som ikke er til din fordel – forhold som for eksempel betyder, at huset på sigt bliver for dyrt for dig at sidde i eller andre ting, der gør, at du ikke ønsker at købe boligen alligevel, så kan du fortryde og trække dig fra handlen uden anden omkostning end advokatsalæret. Sælger kan ligeledes få et advokatforbehold indskrevet i købskontrakten. Det kan jo være en god ide, hvis man står for salget selv.

Andre læste også:  Maling af tag - Priser på maling af tag samt tagmaling hos fagmænd

Skrives ind i købsaftalen

Der er ikke per automatik et advokatforbehold med i købsaftaler, så det er dig som køber (eller sælger), der selv skal være opmærksom på at få det indskrevet. Der vil normalt være en tidsbegrænsning på advokatforbeholdet på mellem 3 og 5 dage. Det er dog muligt at forlænge perioden, hvis det viser sig undervejs, at det er nødvendigt at undersøge noget nærmere. Selve advokatforbeholdet skal skrives ind i købsaften for at være gyldig og den skal betinge at købers underskrift kun gælder, hvis købers advokat kan sige god for aftalen. Der skal ligeledes stå, hvornår eventuelle indsigelser skal være meddelt til sælgers ejendomsmægler.

Uden et advokatforbehold

Har du ikke fået et advokatforbehold skrevet ind i købskontrakten, har du kun den fortrydelsesret, der er lovbestemt. Den betyder, at du indenfor 6 hverdage skal meddele sælger skriftligt, at du har fortrudt og betale en godtgørelse på en procent af købesummen til sælger ligeledes indenfor de 6 hverdage.

Boligadvokaten fra start til slut

En boligadvokat kan være dig behjælpelig i forskellige dele af bolighandlen. Mange vælger at tage kontakt til en advokat, når de har udset sig et hus eller lejlighed, de ønsker at købe. Når du har en købsaftale vil du og boligadvokaten gennemgå den og de bilag, der følger med handlen. Er der noget, som advokaten har indsigelser til, vil hun eller han udarbejde en skrivelse med ændringer, forbehold og præciseringer, som kan videregives til sælger/sælgers ejendomsmægler. Når købsaftalen er underskrevet af begge parter, kan advokaten berigtige handlen, udarbejde en refusionsopgørelse samt skøde og afslutte handlen.
Læs eventuelt mere på Erfaren-boligadvokat.dk

Andre læste også:  Strømpeforing - Find priser og info

 

 

Martin

Martin Forfatter

Martin har det daglige ansvar hos BygOgHus og er en gør-det-selv person til fingerspidserne. Han har altid selv mange projekter i gang, så der altid sker noget nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 3 =