Skab overblik med et lækkert walk-in-closet

Et walk-in-closet kan være en utrolig dejlig detalje, hvis du har pladsen i din bolig. Her kan du nemlig få det fulde overblik over din garderobe samtidig med, at du har nem adgang til de forskellige items. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du indretter et lækkert walk-in-closet.

walk in garderobe

Søg inspiration udefra

Når det gælder walk-in-closets, findes der utrolig mange forskellige måder, det kan gøres på. Derfor kan du drage stor fordel af at søge inspiration udefra. Du kan nemlig vælge mellem et væld af forskellige løsninger med hylder, bøjler, skuffer, skydedøre, låger og meget mere.

Få idéer til indretning af et billigt walk-in-closet, det behøver nemlig ikke at være så dyrt, som man skulle tro. I princippet kan et walk-in-closet blot være et skab uden låger, der strækker sig over nogle ekstra kvadratmeter. Derfor er det bare om at få gang i fantasien, når du skal indrettet et passende opbevaringssted til din garderobe.

Hvad er vigtigt for dig?

Mange mennesker glemmer den frihed, de har, når de skal indrette et walk-in-closet. Der er nemlig ikke nogen regler for, hvordan et walk-in-closet skal udforme sig, og derfor kan du indrette det lige præcis, som du har lyst.

Det kan for eksempel være, at du vil gøre plads til en flot lampe på en af hylderne, at du vil medtænke en plads til en lækker puf, eller at du godt kunne tænke dig at have en vasketøjskurv stående under en af bøjlestængerne. Jo flere praktiske løsninger, du får ført ud i livet, jo gladere vil du sandsynligvis blive for dit walk-in-closet.

Udnyt dine skråvægge

Et walk-in-closet kan være en utrolig god måde at udnytte en bagvæg, som grænser op til en skråvæg. Her vil det nemlig være begrænset med skabe, som du kan have stående, men med et walk-in-closet kan du blot indrette med hylder og bøjlestænger i forskellige højder.

Det gode ved et walk-in-closet er, at du har mulighed for at indrette det fuldstændig, som du har lyst til. Her behøver du nemlig ikke at lade dig begrænse af skabe i specifikke højder. Ved at bruge din kreativitet, kan du få et walk-in-closet til at passe lige præcis, hvor du har lyst.

Hæng tøjet på bøjler

At hænge dit tøj på bøjler kan være en utrolig god idé – og dette er netop en mulighed, som du får med et walk-in-closet. Her kan du nemlig hænge bøjlestænger i forskellige højder, så de for eksempel både passer til bukser, bluser og kjoler.

Der er flere fordele ved at hænge dit tøj på bøjler. Dels kan du på denne måde skabe dig et bedre overblik, da tøjet ikke ligger i bunker, og du dermed undgår, at noget af tøjet gemmer sig bagerst i skabet. Desuden kan du ved at hænge tøjet på bøjler i højere grad slippe for, at tøjet bliver krøllet.

Ryd ud i din garderobe

Skal du have et walk-in-closet, som du bliver glad for, er det en god idé at rydde ud i din garderobe. Skaf dig af med tøj, som ikke længere passer, eller som du af andre grunde ikke går i. På den måde vil dit walk-in-closet kun indeholde tøj, som du rent faktisk godt kan lide.

For mange mennesker er det svært at smide tøj ud. Dog har du i dag flere muligheder for at give det videre på en god måde. Du kan for eksempel sælge det på nettet eller på et loppemarked, så du selv tjener en skilling, eller du kan vælge at give det videre til genbrug. På den måde ved du, at tøjet får nyt liv.

Brug tid på organisering

Hvis du går all-in på at skabe et lækkert walk-in-closet, kan det være, at luften på et tidspunkt går ud af ballonen. Selvom du ikke føler, at der er meget energi til overs, kan det dog godt betale sig at være grundig med organiseringen. På den måde bliver det nemlig meget lettere for dig at finde rundt i din garderobe.

Du kan for eksempel inddele dit tøj i bukser, bluser og kjoler, du kan inddele dit tøj efter farve, eller du kan vælge at inddele dit tøj efter funktion, som for eksempel arbejdstøj og festtøj. Hvis du arbejder hårdt for at skabe et lækkert walk-in-closet, vil du med garanti nyde denne luksus i hverdagen.

Annonceindtryk

Annonceindtryk Forfatter

Dette indlæg er indtrykket som en annonce og kan derfor indeholde reklame links. Disse links gør det nemmere for dig, at navigere til omtalte de hjemmesider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 1 =