punktfundament

Punktfundament – den nemme løsning

4.9/5 - (14 votes)

Et godt fundament er helt essentielt for at komme godt i gang med dit byggeri. Fundamentet bliver brugt til at overføre vægt og dermed belastning til jorden, så din nye bygning står stabilt fast. Det er derfor rigtig vigtigt, at dit fundament kan bære bygningens vægt, og man er opmærksom på undergrundens komposition af materialer.

Indholdsfortegnelse

Godt at vide om punkfundament

Et tydeligt bevis på, at fundamentet er vigtigt, er det skæve tårn i Pisa. Det verdenskendte tårn endte med at være skævt, da entreprenøren ikke havde sat sig ordentligt ind i, hvad undergrunden udgjorde af materialer. Derfor blev fundamentet ikke udført optimalt ift. jordbundsforhold mm., hvilket har fået det til at give efter og deraf tårnets skæve vinkel.

Det endte godt for Pisa, da tårnet stadig står den dag i dag, og er et meget populært turistmål. Helt så populært vil dit skæve haveskur nok ikke blive, hvis dit fundament ikke er i orden, så derfor er det vigtigt at have på plads, hvordan man laver det ordentligt.

En god idé, hvis du skal lave en lille bygning som et haveskur, er at benytte et punktfundament, som også er blevet kaldt verdens nemmeste fundament at støbe.

Hvad er et punktfundament?

Punktfundamentet hedder således, da det er et fundament der bogstaveligt talt bliver lavet i punkter. Man graver normalt først nogle huller på en linje, som man så sætter en række stolper ned i. Man støber enkeltstående stolpesko fast i de enkelte huller, hvorefter bundremmen skrues fast på skoene.

Andre læste også:  Overvejer du at bygge nyt? Se her hvad det koster

Med et punktfundament slipper man altså for at grave render for at lave et randfundament, som der derefter skal fyldes med beton. Punktfundamentet er den nemme løsning, da der her er en del mindre gravearbejde, og dermed kun få huller som skal fyldes med beton. Mere end rigeligt til eksempelvis et skur.

Sådan kan et punktfundament opføres:

Fordele og ulemper ved et punktfundament

Punktfundamentet har mange fordele sammenlignet med randfundamentet – selvfølgelig afhængig af hvad der skal bygges. Den altoverskyggende fordel er hvor nemt det er, sammenlignet med at lave et randfundament. Noget de fleste vil kunne gøre i ren gør-det-selv stil. Desuden er det forholdsvis billigt, og ikke så tidskrævende, som hvis du skulle til at udgrave en helt rande.

Ulemperne ved et punktfundament er, at det kan vise sig at være en udfordring at få stolperne til at stå på en lige linje. På trods af at det er et nemt fundament at lave, kan det altså sagtens gå galt, hvis man ikke har helt styr på, hvordan man skal eksekvere.

Hold derfor tungen lige i munden, og få gerne en anden mening omkring dit arbejde, før du begynder at bygge ovenpå dit fundament. Sørg altid for at blive rådgivet på den ene eller anden måde.

Fordel gerne arbejdet over flere dage

Hvis du skal støbe mange stolpesko til et større projekt end et haveskur, kan det være en god idé at fordele arbejdet ud over flere dage. Det sikrer, at du ikke kører død i arbejdet, og begynder at sløse hen ad vejen. Det er nemlig ved sløseri, at stolpeskoene typisk ikke står præcis på lige linje, og der typisk opstår problemer. Desuden skal betonen tørre og hærde, inden man kan gå videre.

Andre læste også:  Få hjælp til dit boligsalg

Endvidere kan man få et nyt syn på projektet, hvis man forlader det i en kort stund, for at komme tilbage til det senere eller dagen efter. Dette er med til at forebygge mulige problemer der kunne opstå, så dit haveskur ikke ender som det næste og lokale, skæve tårn i Pisa.

Kontakt eventuelt en entreprenør med erfaring i fundamentarbejde

Hvis man ikke er den store handyman, men har rodet sig ud i et fundamentprojekt alligevel, kan det være klogt at kontakte en fagmand, og få hans mening omkring det, eller få ham til at lave det fra starten. Så er man det mindste i tvivl, så søg professionel vejledning og hjælp til udførelse, om nødvendigt.

BygOgHus.dk anbefaler:

Spar penge – modtag 3 tilbud på punktfundament!

Du udfylder én formular. Så sendes denne til forskellige firmaer.

Firmaerne ved, at de skal levere det bedste og billigste tilbud – for ellers bliver de ikke valgt af dig.

Gå til spørgeskemaet og hent tilbud – det er 100% gratis og uforpligtende:

Kilder:

Bygoghus.dk Forfatter

Kommentarer

    Simon Aaberg

    (6. februar 2019 - 6:48)

    Der er også andre muligheder for end støbte punktfundamenter.
    Ved brug af skruefundamenter kan man sætte alle punktfundamenter samme dag og komme videre med sit byggeri uden at skulle vente i flere dage på at betonen hærder op.
    Skruefundamenter er nogle store galvaniserede stålskruer som skrues ned i den dybde som er nødvendigt, i forhold til den jordtype der er, der hvor man bygger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *