Frederiksberg er et område i København, der især er kendt for sine grønne beboelsesområder. Her bruger de lokale deres tid på at slappe af – især i haverne omkring det flotte Frederiksberg Slot. Et slot, der er opført i gammel italiensk stil. Det er dog ikke det eneste, som Frederiksberg har at byde på. Besøger du Gammel Kongevej, vil du være midt i knudepunktet for eksklusiv design- og tøjshopping. Så overvejer du at blive boligejer i København, kan du med stor fordel vælge Frederiksberg. Læs mere her og bliv klogere på området.
Bo i det eksklusive Frederiksberg kvarter
Skal du bo i ét af de mest eksklusive områder i København, bør du altså have Frederiksberg med i dine overvejelser. Det er et område, der byder på uendeligt mange indkøbsmuligheder, grønne områder samt hyggelige og gode caféer og restauranter. Det er desuden i netop dette område i København, at du finder den zoologiske have, hvor du kan hilse på intet mindre end 4000 fascinerende dyr. Du kan vælge imellem en god blanding af store villaer og mindre lejligheder, men du skal også forvente tårnhøje boligpriser. Det er dog det hele værd, og du vil uanset få en bolig i et yderst lækkert kvarter.
Et kvarter med gode shoppingmuligheder
Vælger du således at bosætte dig på Frederiksberg, kan du hver dag tage en tur ned ad Gammel Kongevej og shoppe amok i de mange modetøjsbutikker, der ligger på stribe. Du kan dog også vælge at tage i Frederiksberg Centret, hvor du finder en lang række butikker indenfor bolig, mode og meget, meget mere. Og skal du eller dine børn starte på CBS, er det måske værd at vide, at hovedafdelingen ligger i netop Frederiksberg kvarteret.
