De bedste lamper til soveværelset

Når du skal indrette din bolig, så er soveværelset et af de vigtigste rum. Mange tænker ikke over, hvor meget tid de i realiteten bruger i soveværelset. Du sover én tredjedel af dit liv. Derfor er soveværelset det rum i boligen, hvor du bruger mest af din tid.

Belysningen i dit soveværelse er altafgørende

Det er meget vigtigt, at du tænker over belysningen i dit soveværelse. Lamper til soveværelset er ikke blot et spørgsmål om design, det er ligeledes et spørgsmål om, hvilken belysning, som er bedst for dig, når du skal sove.

 

De fleste af os sover med lyset slukket, derfor tænker du nok også, hvorfor belysningen er vigtig, men det er den altså! Elektronisk lys har en opkvikkende effekt på hjernen, og bliver du udsat for stærk elektronisk belysning lige inden sengetid, kan det være svært for hjernen at lukke ned og falde til ro. Derfor er det uhyre vigtigt, at du vælger din belysning i soveværelset med omhu. Du kan med fordel vælge en lampe og en pære, som dæmper belysningen i soveværelset. Du kan ligeledes installere en lysdæmper, som gør at du kan skrue op og ned for lyset. Ikke blot lys fra lamper i soveværelset er afgørende. Også lyset fra din smartphone, computer eller laptop kan virke opkvikkende på hjernen og forsage søvnbesvær.

 

Der findes mange flotte lamper til soveværelset, men vælg din næste lampe med omhu. Det kan være afgørende for din søvnkvalitet, om du har valgt den rigtige lampe til soveværelset. Vælg en lampe og en pære med en dæmpet og hyggelig belysning. Dette gør også stemningen i soveværelset mere hyggelig, end hvis du vælger en knivskarp og kold belysning.

Andre læste også:  Udestue - Se priser på en udestue og få andre gode råd

Generelle råd til søvnoptimering:

Her får du nogle ekstra råd til søvnoptimering, som du nemt kan gøre brug af ved blot at ændre en smule ved dine vaner eller din indretning.

 

  1. Undgå koffein og alkohol inden sengetid. Disse to ting har en negativ effekt på din søvnkvalitet. Begge er midler, som afbryder din søvn og fratager dig muligheden for at nå helt ned i den dybe søvn, som er den vigtigste fase af søvnen. Mange tror at alkohol har en positiv effekt på søvnen, hvilket det også kan føles som, men sådan er det ikke i realiteten. Alkohol gør at du sover mere uroligt, og uden du mærker det, så bliver din søvn spoleret ved, at du kort vågner fra din søvn flere gange om natten. Koffein må som hovedregel ikke indtages efter eftermiddagskaffen, da det kan virke i kroppen i op til 8 timer.
  2. Mørklæg dit soveværelse. Ligesom at elektronisk lys virker opkvikkende på din hjerne, så har naturligt lys den samme effekt. Derfor er det vigtigt, at du mørklægger dit soveværelse. Du sover tungere, og kroppen har nemmere ved at slappe af om aftenen, hvis soveværelset er mørkt. Derfor er det en god ide at købe nogle mørklægningsgardiner til dit soveværelse.
  3. Køb den rigtige seng. Sengen er den vigtigste faktor for en god nattesøvn. Køb en seng, som passer til dine behov, og du vil opleve, at din søvnkvalitet stiger markant. Ligger du i en seng, som ikke passe til din krop, så kan det være årsag til dårlig nattesøvn. Læs mere om søvnoptimering.

Martin Forfatter

Martin har det daglige ansvar hos BygOgHus og er en gør-det-selv person til fingerspidserne. Han har altid selv mange projekter i gang, så der altid sker noget nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *