Terrassen kan være et fantastisk sted. For selvom det typisk ikke er et stort areal, så er det lige nok til at danne rammen om tid i den friske luft. Den kan fungere som et udendørs frirum i hverdagen. Derudover kan det også være det skønneste sted at tilbringe kvalitetstid. Men en terrasse kan også give nogle udfordringer. Ikke mindst når aftenkulden sænker sig og trænger ind på dette hyggelige rum. Derfor kan det være en god idé at indrette terrassen med henblik på, at den også skal kunne bruges om aftenen.
Få mere varme med en terrassevarme
Hvis du vil kunne bruge din terrasse om aftenen, så er det også oplagt at eje en terrassevarmer. For selv på de varmeste sommerdage kan det nemt blive koldt om aftenen. Så er det dejligt at vide, at du ikke behøver at trække ind.
Med en terrassevarmer kan du skabe en varme, der er kraftig nok til, at det stadig er behageligt at sidde ude. Derudover giver det en koncentreret varme, så du ikke bruger en masse energi på at varme op på steder, hvor du ikke sidder.
Få mere lys på terrassen
Når mørket falder på, er det rart stadig at kunne se noget. For bare fordi solen går ned, behøver det ikke at betyde, at du skal sidde i blinde. Det kræver bare, at du får noget mere lys på terrassen.
Der findes mange forskellige måder, du kan gøre det på. Derfor er det også en god idé at se på, både hvad du helst vil have, og hvad der vil passe bedst på din terrasse.
Du kan blandt andet vælge at bruge:
-
Lyskæder
-
Spotlys
-
Lysfakler
-
Stearinlys
-
Solcellelamper
-
Udendørslamper
Det kan være en god idé også at have for øje, hvor meget lys hver enkel løsning kan give, alt afhængigt af terrassens størrelse.