Isolering af kælder

Op mod 33% af varmen i dit hus kan potentielt forsvinde ud gennem din kælder, såfremt den er dårlig isoleret. Dette påvirker indeklimaet i dit hjem og ikke mindst pengepungen. Ved at isolere kælderen slipper du ligeledes for irriterende træk fra kældertrappen eller -døren, kolde gulve og dårligt indeklima i kælderen.

Læs her råd omkring hvorvidt din kælder bør efterisoleres og hvordan dette bedst gøres.

Hvorfor isolere kælderen?

Som nævnt, kan der potentielt forsvinde en del varme gennem vægge og gulve i en ældre kælder. En kælder bør, af sundhedsmæssige årsager, holdes opvarmet til minimum 16 grader året rundt og dette kan være svært at vedligeholde ved en utæt kælder.

Men hvornår bør man efterisolere kælderen? Der findes fire tommelfingerregler, der indikerer, at det kan være en fornuftig ide:

  • Huset er bygget før 1999
  • Kældervæg og -gulv har mindre end 100 mm isolering
  • Kælderen er ikke tidligere blevet grundigt efterisoleret
  • Kælderydervæggene er utætte og/eller i dårlig stand

Såfremt huset er bygget før år 1999 er der som oftest ikke grund til at efterisolere, da huse bygget herefter lever op til skrappe energikrav med hensyn til nødvendig isolering. Skulle uheldet alligevel være ude og der alligevel trænger fugt ind i kælderen, kan det være en god ide eventuelt at etablere et omfangsdræn og i samme omgang efterisoler kældervæggen udefra.

Se eventuelt denne video:

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på isolering af kælder

Vi anbefaler at du bruger Danmarks største formidler af byggeopgaver – 3byggetilbud.dk hvis du ønsker det bedste tilbud på isolering af kælder.

BygOgHus.dk anbefaler:

Spar penge – modtag 3 tilbud på isolering af kælder!

Du udfylder én formular. Så sendes denne til forskellige firmaer.

Firmaerne ved, at de skal levere det bedste og billigste tilbud – for ellers bliver de ikke valgt af dig.

Gå til spørgeskemaet og hent tilbud – det er 100% gratis og uforpligtende:

Hvornår er en kælder tilstrækkeligt efterisoleret?

Det kan være svært at bedømme præcis hvornår en kælder er tilstrækkeligt isoleret. Men en tommelfingerregel er, at i så fald at isoleringslaget i væggen er 200 mm for en opvarmet kælder, ses dette som værende tilfredsstillende. I en uopvarmet kælder, bør isoleringslaget være minimum 125 mm. I tilfælde, hvor dette ikke er opfyldt, kan det være en god ide at overveje et ekstra lag isolering. På tegninger af huset vil det altid være muligt at se, hvorvidt kælderydervæggene er isoleret, dog er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være afvigelser i virkeligheden fra de oprindelige tegninger.

Er kælderydervæggen utæt og/eller i dårlig stand?

Hvis kælderydervæggen er utæt i din bolig, vil der altid være et varmetab forbundet med dette. Derfor bør der altid undersøges, om hvorvidt kælderydervæggen er tæt og i god stand. Reparationer bør selvfølgeligt aldrig udføres med diffusionslukkede materialer, da dette vli holde på udefrakommende fugt og med tiden få overfladen til at skalle og herefter smuldre. Men også utætheder ved for eksempel lyskasser, vinduer og døre kan medføre større varmetab, så det er vigtigt at finde ud af hvor problemet stammer fra. Tillige kan rørgennemføringer med utætheder give unødvendigt varmetab samtidigt med at disse tillader fugt at trænge ind. Revner i kældervægge eller gulv kan ligeledes forårsage at radon kan trænge ind i din bolig og skabe et sundhedsskadeligt miljø.

Andre læste også:  Husstandsvindmøller

Men hvordan udføres en isolering af kælder?

Der er 3 forskellige måder at løse problemerne på:

  1. Du kan isolere kælderen udefra.

Hvis fugtproblemer i huset skyldes følge af udefrakommende vand, kan et omfangsdræn og en samtidig isolering af kælderydervæggene udefra løse problemet. Dette er den mest brugte måde at håndtere problemet på, da omfangsdrænet er behjælpelig med at lede regn- og grundvand væk fra huset, så kælderen holdes tør. Når omfangsdrænet er lagt, er der i forvejen gravet ud langs huset. Her opsættes eventuelt en vandtæt membran. Der opsættes drænplader med 2-300 mm isolering på ydersiden af kælderydervæggen og der fyldes efterfølgende op med drænmateriale, jord og grus, afsluttet af at husets sokkel pudses op og males.

 

  1. Du kan isolere kælderen indefra.

En isolering af en kælder indefra frarådes generelt. Såfremt det er eneste mulighed, er det et krav at kælderen er helt tør og opvarmes til mindst 20 grader hele sommeren. Organisk materiale skal fjernes fra kældervæggen hvortil der efterfølgende ikke må bruges organiske materialer eller dampspærre i den nye konstruktion.

 

  1. Du kan vælge blot at isolere etageadskillelsen mellem kælder og etage ovenover.

En anden løsning kunne være simpelthen at lade kælderen være som etageadskillelse mellem kælder og stueetage. Denne løsning er hensigtsmæssig såfremt kælderen er uopvarmet og den ikke er i brug til andet end at opbevare ting, der kan modstå kælderklima. Løsningen er betydeligt billigere end fornævnte, men isolerer selvsagt ikke lige så grundigt. Denne metode kan være med til at skabe en lavere varmeregning, mindre gennemtræk i etageadskillelsen samt afhjælpe fodkulde.

Hvordan kan du komme i gang?

Først og fremmest; få hjælp af en energivejleder. Det kan i de fleste tilfælde være svært at afgøre på egen hånd, hvilken løsning der er den bedste i lige netop dit hus. Derfor kan det betale sig at få hjælp og rådgivning af en energivejleder, energikonsulent eller byggesagkyndig. Vedkommende kan tage fotos af din bolig med termografikamera så man præcist kan se hvor dit hus er utæt og trænger til isolering. Dog er det vigtigt inden du påbegynder arbejdet at kontakte dit forsikringsselskab. Hvis du ikke meddeler byggearbejdet inden påbegyndelse, dækker forsikringsselskabet ikke eventuelle skader, der opstår under byggeriet. Vær dog opmærksom på, at præmien hos dit forsikringsselskab i de fleste tilfælde vil stige i den periode, hvor byggeriet står på, da der selvfølgeligt er større risici for skader i denne periode.

Kan jeg udføre arbejdet selv?

Ja og nej. Det kommer helt an på i hvilket omfang kælderen skal isoleres. At isolere etageadskillelsen er ikke så kompliceret og kan i mange tilfælde sagtens være et gør det selv-projekt. Det kan være meget tungt at manøvre store gipsplader men med en hjælper, kan arbejdet oftest udføres på en weekend.

Såfremt kælderen skal isoleres udefra, kan dette ikke gøres alene. I disse tilfælde vil der altid skulle et professionelt håndværksfirma ud at ordne arbejdet. Det kræves at disse opgaver udføres af erfarne folk, da det kan give alvorlige skader på huset og i nogle tilfælde er det sågar nødvendigt at understøbe huset, så det ikke får sætningsskader. Ligeledes skal en autoriseret kloakmester udføre omfangsdrænet såfremt der er behov for et sådant.

Bedøm artikel
Martin

Martin Forfatter

Martin har det daglige ansvar hos BygOgHus og er en gør-det-selv person til fingerspidserne. Han har altid selv mange projekter i gang, så der altid sker noget nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *