Har du et ønske om at give dit badeværelse nyt liv, er det ikke nødvendigvis noget, der skal koste dig en formue. Med ganske små tiltag kan du skabe ændringer, der kan ændre på hele udtrykket. Det handler derfor blot om at gribe det an på korrekt vis.
I denne forbindelse er der flere muligheder, du kan forsøge dig med. Føler du dig helt på bar bund i forhold til, hvad du kan gøre, for at skabe ændringer på dit badeværelse, er du heldigvis landet det rette sted. I denne artikel kan du nemlig få inspiration til netop dette.
Indholdsfortegnelse
Et nyt armatur kan gøre underværker
Der er mange, der tror, at de er nødt til at investere en formue, hvis de vil skabe ændringer på deres badeværelse. Det er dog vigtigt at slå fast, at man ikke er tvunget til dette. F.eks. kan du nøjes med at udskifte armaturet på din håndvask og i din brusekabine.
Et nyt armatur og en ny bruser vil nemlig gøre underværker for indretningen på dit badeværelse. Det vil især være tilfældet, hvis du skifter til et armatur, der ser markant anderledes ud. Beslutter du dig for at gøre dette, kan du lige så godt anskaffe dig et nyt blandingsbatteri til bruser.
Giv toiletskabet en omgang maling og nye greb
Det er svært at komme udenom, at toiletskabe udgør en stor del af indretningen på et badeværelse. Derfor er det også et oplagt sted at tage fat, hvis man gerne vil give sit badeværelse nyt liv. Dog betyder det ikke, at man er tvunget til at skifte det ud med et nyt.
Tværtimod kan du give det en omgang maling og skifte greb. Har du f.eks. overtaget et hus med et brunt toiletskab, kan du male det hvidt og udstyre det med greb i messing. På denne måde vil du kunne give skabet et mere moderne og stilrent udseende, uden at det koster det store.
Skift badeforhæng ud med New Yorker-glasvægge
Hvis du har mod på det, vil det kunne gøre underværker for dit badeværelse, hvis du skifter dit badeforhæng ud med New Yorker-glasvægge. Det er en stilren løsning, hvor glasset er omgivet af en (som regel tynd) sort ramme, hvorfor det passer ind på de fleste badeværelser.
Er det en løsning, du overvejer, kræver det dog, at der også er plads til en dør i samme stil, da du ellers ikke kan droppe badeforhænget. Hvis du har god plads på dit badeværelse, er det derfor oplagt, at du overvejer denne løsning.